En formiddag i Paris

Efter en god lang nattesoevn, og lidt internettid i lejligheden tog jeg hul paa en dag i praktikaliteternes navn. Den ubetingede foersteprioritet var cykelreparation. Paa vejen mod cykelsmeden ved Rue Losserand blev jeg imidlertid distraheret af fundet af en pakke rigtig rugbroed, som stillede en pludselig glubende sult; i de fredelige omgivelser bag murene der omkranser Montparnasse kirkegaarden. Saaledes optanket med baade mad og ro og fred, blev jeg for alvor klar til denne enorme by. Jeg begav mig ned ad den livlige og spraglede Rue Raymond Losserand paa cykelsmedejagt. Halvvejs nede ad gaden stak jeg hovedet ind i en boghandel, i forhaabningen om at nogen der kunne lidt engelsk og saaledes hjaelpe mig paa ret vej. Godt call. En boghandler med et rigtig godt fjaes vidste straks besked, og jeg fik i tilgift at vide, at cykelhandleren var « a real gentleman » hvilket tiltalte mine evigt romantiske droemme om min egen eventuelle fremtid som cykelsmed. Inde i cykelsmeden (som i virkeligheden laa i Rue Pernety) blev jeg straks taget imod af en parisisk kvart-svensker, som tilboed sin sproghjaelp. Jeg osede aabenbart langt vaek af ikke-fransktalende individ – en noget fremmedgjort klasse paa disse kanter, hvis du paa dette tidspunkt spoerg mig. Cykelhandlerens venlige og rolige gemyt gjorde imidlertid kommunikationen ganske nem alligevel, og han fremhaevede gentagne gange, at det her altsaa var « a very good bicycle ». Saaledes lettet over udsigten til min cykels snarlige bedring, begav jeg mig ud i Paris' gader. Foerst stak jeg lige hovedet ind hos boghandleren, og sagde tak for hjaelpen og det gode raad. Lige i indgangen blev min interesse ioevrigt fanget af en Marx' kritik af Hegels Retsfilosofi; ganske vidst paa fransk, men det afholdt mig ikke fra at staa og bladre lidt i den; og skrible den tyske titel ned til senere brug. Dette undgik ikke en hvis boghandlers opmaerksomhed, og snart var vi involveret i en gebrokken snak paa lige dele tysk og engelsk om Hegel, oversaettelse af filosofi endende ud i en gemytlig lovprisning af Hegel og musik. Den blev imidlertid brat afbrudt, da boghandleren med et dukkede ned bag sin disk, og fiskede en bog frem som han gav sig til at skrible i. Det var intet andet end en bog han selv havde skrevet om netop Hegel, og « boghandleren » viste sig at vaere professor i baade musikvidenskab og filosofi. Noget betuttet tog jeg imod hans bog, med personlig hilsen fra Dominique Pagini. Efterfoelgende opsporingsarbejde har desvaerre ikke meldt om nogen oversaettelser af ham, men saa er der jo endnu en god grund til at laere fransk.

Nu kan jeg ikke naa saa meget mere detaljeret beretning, men der var ihvertfald et lille close-up af en (af mange spaendende!) formiddag(e) paa min rejse.

Resten af denne dag blev tilbragt med lidt skriverier i Jardin de Luxembourg, besoeg i Saint Sulpice kirken og biograftur om aftenen med min couchsurfing vaertinde.