Amsterdam og mangfoldighed

Efter aftenen inden at vaere blevet indkvarteret i en sand herskabslejlighed hos Mikkel og Janine, lige ved Museumsplein, stod jeg rigtig veludhvilet op. Vi spiste en hyggelig faelles morgenmad, og gik derfra hver til sit. Jeg skulle ud og genopdage Amsterdam. Jeg var en kort sviptur inde over centrum, med overfyldte straeder og grachter. Inde og krydse Red Light District, hvor jeg atter maatte forundres. Det var ikke saa meget de halvnoegne mennesker, som ihaerdigt tilbyder sig paa hvert et gadehjoerne, som det var det taette moede mellem menneskelige kultiveringsformer, der opstaar (ihvertfald i mit hoved), naar man gaar forbi den gamle barokkirke Oude Kerk; paa den ene side er omkranset af travle coffeeshops, og paa den anden af blinkende neon, som opfordrer til umaadeholden viderefoerelse af alt hvad der kaldes syndigt i foerstnaevnte institution. Der er noget roerende over det..
Efter denne sviptur, brugte jeg det meste af dagen paa at sjoske rundt i Jordaan, og finde steder til at faa ordnet praktikaliteter (indkoeb af bog, cykelolie, sprit mm.) og opdage hvad Jordaan ellers var for en stoerrelse og kunne byde paa.
Der var hyggelige straeder, og smaa butikker til ethvertbehov, og i det hele taget rart at vaere. Mikkel forklarede sidenhen at det ogsaa var saadan et sted hvor "alle vil bo",og at der ioevrigt er nogle strenge regler for renovering af lejligheder, hvilket betyder, at mange  lejligheder stadig er ganske smaa, og der bliver bibeholdt en paen diversitet i sociale lag osv. Med andre ord rygerne priserne ikke uforholdsmaessigt meget i vejret, paa trods af populariteten af kvarteret. 
Jeg gjorde desuden et rigtigt fund, paa et hjoerne til Lauriersgracht, hvor der laa en lillebitte english bookstore, som serverede tea&scones, som man saa kunne nyde mens personalet konverserede en om litteratur. Ikke det vaerste sted at tilbringe et par regnfulde eftermiddagstimer, for en bogglad og lettere anglofil ung mand.
Gaaturen i Jordaan fik paa det smerteligste mindet mig om mine oemme ben, og det var et par godt traette nogle af slagsen, der vandrede hjemad mod Museumsplein med et hurtigt indkoebsstop paa vejen hen ad aften. Det er ioevrigt utroligt saa meget dyrere livet i storbyen er. Og det paa trods det totale fravaer af de ellers daglige energiudladninger paa cyklen. Det har velsagtens ogsaa noget at goere med at have tiden til at lade sig friste..
Hjemme i lejligheden var Janine ogsaa lige forbi, og bemaerkede paa vejen, at den aeldre distingverede rengoeringsdame, paa det bestemteste havde korrigeret sin stillingsbetegnelse til noget i retning af "interior caretaker". Man fristes til at fraskrive netop det bedre borgerskab enhver evne til at kalde en spade for en spade.
Det blev til lidt mad, lidt afslapning og lidt internettid i lejligheden, inden jeg skulle ud og moedes med Mikkel i det Amsterdamske natteliv. Inden det sidste lod sig goere fik jeg baade stukket snuden ind paa en rigtigt hovski-snovski jazz- og vinbar, og tre numre laengere nede af gaden et hyggeligt, trashet vaertshus primaert befolket af lesbiske par, deriblandt indehaveren og bartenderen. Det virker som saa vidt forskellige maader at leve noget (her: natte)liv paa, der tydeligtvis ogsaa her stortrives side om side. Lige som jeg havde haabet at moede paa min tur. Forskelligartetheden, altsaa.