Trillende med toget ind til en station i det centrale Paris. Lidt mismodigt gik jeg ud for at finde en internetcafe, og faa en couchsurfing aftale i hus, mens jeg proevede at lade vaere med kun at taenke paa min grundigt bukkede forskifter. Jeg fangede heldigvis lige lige min kommende couchsurfingvaert Maïtè online paa facebook, saa aftale om ly for natten kom hurtigt paa plads, og jeg skramlede snart videre mod Rue Desnouettes, i det sydlige Paris hvor jeg skulle have hjemme for en stund. Jeg havde imidlertid ikke koert mange meter, foer en hoeflig roest fra cyklen bagved spurgte: "Excuse me, can I ask you where you are going like this?" Om det var cyklen ramponerede tilstand og mislyde, om det var diverse mere eller mindre pyntelige tilfoejelser til den store oppakning eller maaske helhedsbilledet der foranledigede spoergsmaalet skal jeg ikke kunne sige; men ihvertfald svarede jeg beredvilligt. Det tog jo lidt tid og forklare, og Sergio, stemmens ejermand og jeg cyklede sammen gennem Paris' gader, og kom hurtigt til at snakke om baade det ène og det andet. Sergio var skuespiller og litteraturstuderende, fra Spanien, og sad lige i oejeblikket og skrev paa sin ph.d. i Paris (dvs. cyklede rundt og paa maa og faa i Paris' gader og noed det gode vejr). En times tid efter fik vi revet os loes fra en snak om storbyer som faenomen, cykling i disse og livet som studerende, og jeg havde et staaende tilbud om logi i Paris paa haanden. Ikke nogen daarlig velkomst, til denne enorme by.
Jeg fik rimeligt hurtigt (hvis jeg selv skal sige det) snirklet mig igenne, den taette parisertrafik, og fandt den lejlighed hvor jeg skulle overnatte. Her blev jeg taget rigtig godt imod af Maïtè. Vi snakkede et par aftentimer vaek i hendes bedsteforaeldres stue, hvor hun hoster couchsurfere, mens de gamle er i sommereksil i sydfrankrig, inden vi begav os ud, og jeg fik lov at snuse til det livlige tirsdagsnatteliv i Paris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar