Opvaagnen under varm dyne var ikke vaerst, men det var maerkeligt at vaere indendoers, saadan rigtigt. Udendoers liver havde (som haabet) allerede kraevet lidt af sin ret, og jeg skyndte mig da ogsaa ud, og gaa en tur op i banken for at haeve penge til min rare husmutter. Hun lavede ioevrigt gratis morgenmad til mig, paa trods af min bestemte bestilling af vaerelse UDEN morgenmad. Det blev til to morgenmaaltider, som skulle vise sig at blive noedvendige.
Alle I kaere mennesker hjemme, som har oensket mig ''god vind'' og ''medvind paa landevejene'', I skal have tusinde tak, men jeg har aabenbart ikke gjort mig fortjent dertil. Det blaeser fortsat kraftigt, fra noejagtigt den retning jeg bevaeger mig i.Jeg fik dog krydset graensen, mens knaeene af anstrengelsen begyndte at smerte mere og mere, og det sidste stykke til Groningen var decideret ubehageligt. Da jeg omsider naaede dertil, var mine knae saa oemme, og min vilje saa tyndslidt, at jeg storsyndede mod konceptet med turen, og tog et tog resten af vejen til Amsterdam, hvor der heldigvis ventede en varm velkomst fra Mikkel og Janine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar