tirsdag den 27. september 2011

Det soede liv med chat noir


Det har vaeret en enormt begivenhedsrig uge i Paris. Jeg vil her blot fremhaeve nogle ting som lige umiddelbart  falder mig ind, for saa at forsoege rent faktisk at komme med nogle nogenlunde tidsvarende opdateringer paa min videre faerd, som jeg begiver mig ud paa imorgen.
Den sidste uge har budt paa rigtig mange timer brugt I boghandelfaenomenet: Shakespeare and Company, hvor jeg saagar ville have boet og lagt et par arbejdstimer, hvis ikke mine overnatninger havde ordnet sig paa anden (og ioevrigt smukkeste) vis. Her har jeg, i skyggen af Notre Dame, laest og skrevet; slappet af, hoert livemusik, og snakket med med baade skaeve og knap saa skaeve eksistenser (endda ogsaa i noget saa gedigent som en konversationsklub!). Og apropos Notre Dame, saa var jeg helt bjergtaget af den. I denne monumenternes by, hvor storladenheden i isaer arkitektur og bygningsvaerker af nyere og (meget) aeldre dato lader meget lidt tilbage at oenske, var Notre Dame nok hvad der for mig stod mest ud i al sin grandiositet. I denne by, hvor der synes at vaere saa uendelig mange attraktioner, som er et besoeg vaerd, og som i sit blotte gadebillede er en selvstaendig attraktion, vil jeg her noejes med at naevne en decideret turistattraktion mere; nemlig museet Quay Branly, som ved Eiffeltaarnets fod lader en verden af antropologisk viden udfolde sig saa det er til at forstaa, og blive grebet af for enhver. Og nu tanken alligevel faldt paa Eiffeltaarnet, saa var det daarligt besvaeret vaerd. Jo, der er en flot udsigt, og Paris er en spaendende by at have en flot udsigt til, men den altdominerende sild-i-toendefoelelse overskygger glaeden herved under meget store dele af besoeget. Derimod kan udsigten fra Montmartehoejen I allerhoejeste grad anbefales, og ikke mindst det stemningsfulde museum der er indrettet I de gamle klosterbygninger lige ved siden af Sacre Coeur, som fortaeller bydelens historie om alt fra blodige krige til litografien og underholdningsindustriens opblomstring side om side.
Jeg noed selv den fysiske udfordring det var at klatre op ad de snoede brostensbelagte gader, paa cykel og med fuld oppakning, og at se mere og mere af Paris udfolde sig nedenfor, og Sacre Coeur stadig mere maegtig tronede ovenfor.
Om lidt skal jeg til min anden RIGTIGE franske fest i privat regi. Nummer et var en udelt fed oplevelse, med dejlige (engelsktalende) og imoedekommende mennesker, musik, dans, fjollerier og et par hoejtravende diskussioner, hvis utvivlsomt geniale konklusioner ingen kan huske et muk af naeste morgen; med andre ord, lige en fest som jeg kan li’ den.
I det hele taget har den kulturelle mangfoldighed I Paris taget mig med storm. Ligefra visse af Bellevilles gader, hvor ethvert taenkeligt folkeslag synes at kappes om at pryde gadebilledet, den smukke (Napoleonsbyggede) Parc de Buttes Chaumont, hvor der dyrkes alt fra dans med blankvaaben til akrobatik, det romerske amfiteater hvor der igen spilles teater og musik og dyrkes sport og til Paris' store moskè, hvis atriumgaarde danner en eventyrlig og eksotisk ramme om eftermiddagstheen.
… Der er simpelthen saa mange indtryk og tanker og oplevelser som jeg saa hjertens gerne ville dele med jer derhjemme, men naar jeg kigger ned i den bog jeg skriver i, og de mange taet beskrevne sider (jeg har netop idag maatte koebe ny), kan jeg godt se at det er et sandt sisyfos arbejde at klare over bloggen. Desuden vil jeg ogsaa meget hellere se jer, og snakke sammen saadan rigtigt. Ansigt til ansigt. Derfor bliver disse overfladiske beskrivelser af et par af de ting jeg har lavet I loebet af en fantastisk uge ogsaa det eneste jeg poster her paa bloggen.
Jeg har idag vaeret ude og anskaffe mig de rette kort til min videre faerd, og er nu faktisk daekket ind hele vejen til Spanien. Desuden har jeg vaeret I en enorm sportsforretning (snarere et helt butikscenter), og faa indkoebt lidt forskelligt supplement til mit nomadeliv i teltet, som jeg nu ogsaa glaeder mig til at genoptage. Det har umiskendeligt kriblet lidt I benene efter at komme videre de sidste par dage, paa trods tilbagevendende hvor-er-den-her-by-fantastisk oplevelser. 
Desvaerre meldte der sig ogsaa her til morgen lidt ondt I halsen, hvilket unaegteligt kan goere det aktive liv paa landevejen knapt saa skaegt, men jeg krydser finger for at det gaar i sig selv igen! Ihvertfald forhindrede det ikke kribleriet i benene i at naa uanede hoejder mens jeg stod og eksperimenterede med den rigtige kombination af de rigtige kort at cykle efter.
Alt I alt: Jeg glaeder mig til at komme videre, og kan som saadan melde om alt vel. Jeg haaber at det er ligesaa derhjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar