Naar Vejret Koster Knaster

Efter nedpakning af telt ved 6-tiden, begav jeg mig videre i morgengryet. Bare et par hundrede meter fra min egen forsamlingshusbaghve (hvor den offentlige cykelsti altsaa gik igennem) saa jeg med et fornoejet smil en anden piratcampist, som havde vaeret naesten lige saa heldig med valg af teltplads. Denne var endt paa et aabent omraade umiddelbart efter et naturparksskilt, som gjorde det meget klart, at herinde maa man naesten ingen ting. Det saa ioerigt ganske harmloest ud. Ihvertfald hvis man ser bort fra den frygtelige neonblinkende og uforholdsmaessigt dyre campingplads 5 kilometer tilbage (17 Euro for en enkelt plads til et enmandstelt i en nat er altsaa lidt for pebret).
Ud langs diget gik turen igen, hvor vinden var loejet en smule af i anledning af den smukke morgenstund. Over det graesbeklaedte dige kunne man lige skimte solen staa op igennem et delvist skydaekke, som blev ganske forgyldt, mens sarte roede straalebundter stod ud igennem det. Et fantastisk syn. Jeg blev mindet om hvor vild jeg er med solopgang, og umiddelbart efter hvor faa jeg oplever med mit naturlige syvsovergen.
Det er sikkert bedst saadan :-)

Jeg begav mig mod Wilhelmshaven, eller rettere sagt Sande, hvor jeg skulle stoede til Ems-Jade-Kanal, som skulle foelges over til folkevognsbyen Emden, lige omkring graensen til Holland.Det gik forbloeffende hurtigt. Vinden var ikke rigtig vaagnet op til (u)daad endnu. I Sande koebte jeg i ren overstadighed en nybagt croissant og en kakaomaelk (som desvaerre viste sig at vaere lavet paa tyskernes haabloest soedlige homogeniserede vollmilch) som jeg noed ved bredden af Ems-Jade. Med dette indenbords + et par skiver rugbroed kom hurtigt afsted langs Ems-Jade mod Aurich mens vinden langsomt men sikkert tog til. Aurich naaede jeg paa noget der lignede to timer, men derfra knaekkede traaden desvaerre igen. Ems-Jade-Kanal er maegtig hurtig at koere langs med, hvis man kan finde ud af at foelge den. Jeg formaaede paa mystisk vis at koere forkert baade to og tre gange (den ene gang endte jeg midt i en ploejemark, som ikke var videre cyklistvenligt indstillet). Vinden havde nu ogsaa naaet gaardsdagens styrke, og det blev til endnu et par haarde timer till en distance der vel var halvt saa lang som formiddagens. Jeg naaede imidlertid Emden, i hvad der efterhaanden maatte betegnes som storm. Her ville jeg gerne finde et sted at se landskamp, og blive natten over. Der var imidlertid ingen steder at se landskamp, og ingen steder "at blive", saa jeg endte med i storm, og nu ogsaa regn at koere videre, noget mismodigt. Jeg sejlede en stormtur over Ems, og endte i Ditzum, hvor jeg maatte ty til en ferienwohnung, af frygt for elementernes haergen! Oev!