1 vs 1

Der har meldt sig en direkte modstander paa min faerd, som snarere er blevet omdannet til en kamp (for at naa til Amsterdam, ihvertfald). Ligefra den aarle morgenstund i Duhnen har der blaest en kraftig vind fra Vest/Syd-Vest. Min cykel og jeg bevaeger os mod Vest/Syd-Vest.
Halvvejs mod Bremerhaven, ad en noget ensformig cykeltur langs diget ud mod havet, er jeg en del mere maerket end min direkte modstander, som enstonigt blaeser videre. Havde den saa bare kunne veksle lidt i ENTEN styrke eller retning! Men nej, samme stive kuling, direkte ind i et efterhaanden helt vejrbidt ansigt (i visse sving fik jeg dog allernaadigst en sidevind, som truede med at kaste cyklen ud i groeften indtil flere gange). Situationen kaldte paa en skrivepause, og saadan blev det. Da jeg henved en time senere begav mig videre, var det i en modvind der ikke var taget det mindste af, og jeg var blevet lettere stivbenet. Saa meget for at udskyde pinen.
Efterhaanden begyndte jeg dog at naerme mig Bremerhaven. Det startede med nogle hoeje metalkonstruktioner, som loeftede sig op i horisonten. Da jeg omsider naaede dem, viste det sig at vaere enorme ladningskraner, der loeftede, flyttede og stablere containere som var de bananer paa et sorteringsbaand. Det var bare starten. Ca. 12 kilometer, i en paen lige linje koerte jeg igennem Bremerhavens industrihavn, og saa havde jeg endda hele ''the fruit docks'' til gode, som laa lidt afsides (Mikkel paastaar at Rotterdams industrihavn er mindst 5 gange stoerre, det maa jeg se foer jeg tror det!). Ihvertfald koerte jeg maabende mellem enorme skibe, kraner containerstabler der havde talt som bjerge hjemme i Dannevang og lastbiler og godstoge fulde af alskens varer fra biler til bananer. Bremerhaven selv fik jeg ikke dannet mig meget indtryk af, da det at industrihavnen endnu sad fast. Jeg blev paa helt uvente vis mindet om, hvorfor jeg gerne ville rejse i Europa, ved saadan at bevaege mig langs, hvad der forekom at vaere en af hovedarterierne, i det vesteuropaeiske civilisationsmonstrum.
Inde i selve Bremerhaven skulle jeg bare have en baad over Weserfloden, og saa cykle mod Wilhelmshaven. Jeg fandt hurtigt faergen, og mens den transporterede mig over Weser begyndte det rigtig at storregne (jeg behoever vel ikke at naevne at det naturligvis blaeste videre paa livet loes..). Umiddelbart efter jeg kom over floden for jeg vild. Der var ingen rigtig brugbar skiltning, og vejret var daarligt. Jeg koerte to forskellige (forkerte) retninger, og endte begge gange med at vende tilbage til havnen. Traet efter formiddagens infight med vinden resignerede jeg, og koerte et kedeligt stykke vej til Nordhaven, hvor jeg kunne tage et tog over til Wilhelmshaven. Det var egentlig ikke saa langt, jeg var bare bogstaveligt talt blaest i hovedet, og opgav derfor (i situationen KUN skydende skylden paa vejret) at finde den rigtige vej. Det faldt sig saaledes, at der var sporarbejde, og jeg derfor endte i Oldenburg (temmeligt langt fra baade Wilhelms- og Bremerhaven), hvorfra der skulle organiseres bus for passagerer mod Wilhelmshaven, og altsaa ogsaa mig og min cykel. Det lykkedes efter stress og jag at faa baade mig og cyklen ombord, kun saa jeg kunne staa af to stop for tidligt (hvilket var moderat langt fra Wilhelmshaven). Regnen lagde sig og moerket faldt paa, og omkring kl ti maatte jeg gi' op, og slaa teltet op i nattens mulm og moerke, i hvad der skulle vise sig at vaere baghaven til et medborgerhus, eller noget i den retning. Jeg kan dog med det samme forsikre om, at jeg fik hevet teltploekkerne op foer fanden overhovedet begynder at overveje at tage sko paa, saa jeg slap for paatale af mit maaske ikke strengt legitime valg af teltplads.