Denne her blog er blevet noget saa forskraekkeligt forsoemt paa det seneste. Og jeg skammer mig ikke engang over det, selvom jeg saa aldeles staar med ansvaret for forsoemmelsen. Istedet for at forsoege at give en sammenhaengende beretning fra de sidste par uger, vil jeg skrive et par ord om lige nu og her, og saa ioevrigt forsikre om, at jeg har haft en fabelagtig tid, og at dette udelukkende er forklaringen paa nedprioriteringen af denne her blog, som jeg ellers saadan nyder at skrive lidt paa.
Jeg er ankommet til Granada. Og soerme, om ikke det lige var det sted jeg havde gjort mig en vag forestilling om at cykle til hjemmefra. Det giver en hvis foelelse af tilfredshed, blandet med et lille stik af fortrydelse, eller nej, maaske bare undren over, at jeg ligesaavel kunne have endt paa et gyndende sejlskib paa Atlanten, eller vaeret paa vej mod de mongolske stepper i selskab med en skoer, sofacyklende hollaender. Fortrydelsen skulle i saa fald skyldes at jeg ikke uden videre kastede mig ud i nogen af ovennaevnte eventyr, eller nogle af de mange andre som tilbydes den vejfarende med det aabne sind.
Mit sind var maaske ikke helt aabent nok til den slags, eller ogsaa var jeg bare lidt bange for at blive baaret alt for langt vaek fra alt det jeg har kaert derhjemme. Som jeg tit mindes om, naar jeg moeder rejsende der har gjort nomadetilvaerelsen til en livsstil, og rejser kloden rundt i aarevis, saa bestaar det voks hvori alle mine rejseoplevelser og indtryk er praeget netop at alt hvad jeg har kaert derhjemme. Jeg skulle jo noedigt loebe toer for dette, og da jeg ogsaa glaeder mig til at vende hjem og se hvad nyt jeg har faaet et modellere med, har jeg mere eller mindre bestemt at vende snuden mod Danmark til jul.
Men hvad er det saa der saaledes er blevet impraegneret i mit sind fornyligt..?
Jo, ankomst til Granada. Den sidste etape mod byen foregik med udsigt til Sierra Nevadas snedaekkede toppe mens jeg kringlede mig igennem diverse hoejderykke, og paa forbloeffende vis formaaede at koere nedad naesten hele tiden. Det var jo slet ikke saa tosset, og allerede forleden formiddag trillede jeg ind igennem de store commercial centres i udkanten af byen, inden jeg stoedte til en cykelsti som foerte mig ind til centrum af Granada. Jeg havde foerst regnet med at vaere her sidst paa eftermiddagen. Jeg benyttede imidlertid chancen til at faa anskaffet mig et godt bykort, og at finde en billig internetcafe, og faa arrangeret lidt overnatning og den slags. Det tog dog ikke lang tid paa internetcafeen foer jeg kunne konstatere, at min tidsfornemmelse var gaaet fuldstaendigt tabt undervejs, og at det couchsurfingarrangement jeg havde stablet paa benene til min ankomst foerst var til dagen efter. Jeg naaede inden at spamme min kommende vaert, Philippe, ret grundigt med beskeder om hvor og hvornaar vi kunne moedes, og at jeg altsaa var her nu. De blev snart efterfulgt at en lang rablende undskyldning over min datoforvirring, og at jeg nok skulle finde mig et hostel her til den foerste aften. Det blev imidlertid ikke noedvendigt, da min kommende vaert omsider svarede gemytligt tilbage, at min rejse lige var efter hans hoved naar jeg saadan kunne miste enhver fornemmelse for petitesser som ugedag og dato, og at han nok skulle koere sin autocamper ned fra bjergene til Granada saa vi kunne moedes allerede samme eftermiddag. Det tog jeg taknemmeligt imod.
Vi moedtes et par timer senere ude ved foernaevnte handelsdistrikt i udkanten af Granada. Herfra laessede vi cyklen paa taget af "the snail couch", som autocamperen nok saa fint er navngivet, og koerte ud i det oerkenagtige landskab imellem lufthavnen og Santa Fé. Her gemte der sig en vidunderlig lille oase i form af en varm kilde, hvor de indviede kunne tage helsebringende bade i det vidunderligt varme vand som boblede op fra den dybe undergrund. I bassiner i forskellige hoejder og forskellig temperering, og med udsigt til Sierra Nevada forslog vi et par timer, indtil der kun var udsigt til stjernerne paa himmelen. Denne aften var de eneste andre nogle sigoejnere (faktisk en af de selvsamme som for mange aar siden havde introduceret Philippe til den meget afsidesliggende kilde), men som Philippe bemaerkede var vi heldige, da hostels og anden turistindustri de senere aar ogsaa havde opdaget "the thermal baths", og man efterhaanden godt kunne finde det lidt overrendt. Vi fik imidlertid det fulde udbytte med ro og fred, og det var en forunderlig og skoen maade at afslutte en lang cykelrejse paa.
Naeste morgen koerte vi, efter en morgenbadetur i det boblende varme vand, ind og parkerede midt i Granada, hvor jeg gik paa lidt byvandring og Philippe tog til doktoren for at faa vacciner til sin forestaaende cykelrejse til Mali, hvor der skulle saettes gang i et permakulturprojekt. Det er en lidt sjov tanke, at han saadan tager stafetten op, og fortsaetter cykelrejsen hvor min slutter, videre sydpaa. Og ikke mindst at jeg saa lige skulle sende ham en couchsurfing forespoergsel.
Min byvandring blev ioevrigt afbrudt af en hel del regnvejr, som jeg i denne omgang foretrak af nyde gennem ruden fra en hyggelig tapasbar, og hvor jeg fik skrevet et par postkort, og paa tilbagelaenet vis simpelthen nydt atmosfaeren og tilvaerelsen.
Der var lidt beretninger fra ankomst til Granada. Jeg har nu vaeret her et par dage, som er forloebet meget afslappet. Jeg har dog strukket udskejelserne til at anskaffe mig en billet til Granadas fodboldholds naeste hjemmekamp, som jeg glaeder mig til at skulle ind at se spille imorgen, og til Alhambra som jeg regner med at besoege paa tirsdag. Jeg regner med at "lay low" i Granada en uges tid endnu, inden jeg cykler ned paa Sierra Nevadas sydvendte skraaninger, og laver lidt oekologisk landbrugsarbejde i det frodige Alpujarras. Der skulle dog forhaabentlig inden dette sker, blive tid til lidt flere rejseberetninger, ikke mindst fra denne her vidunderlige by, som jeg kun kan fremhaeve som en ren perle at besoege. Forhaabentlig faar jeg ogsaa mulighed for at laegge nogle rejsefotos ind.
Det faar imidlertid vente lidt, da lidt opklaring i vejret indbyder til en gaatur op rundt om Alhambra, med udsigt til det mere og mere snedaekkede Sierra Nevada.
Adiós!
